Den ER altså en rejselysten hale

For nu er havfruehalen også blevet norsk.

NorskHavfruehale_Moensterbryder

Det hele startede i januar, da en journalist fra Aller skrev og spurgte mig, om jeg var interesseret i at sælge opskriften på min havfruehale til en norsk opskriftbog, hun var i gang med at lave. Jeg havde ikke før tjent penge på mine hæklerier, så det var et eventyr i sig selv, og efter en masse mailudveksling underskrev jeg en kontrakt.

Det var jeg glad for, da jeg for nylig tømte postkassen og fandt fire eksemplarer af “Tepper og pledd” med mig på forsiden.

Jeg har skrevet det før. Men jeg havde aldrig troet, at en ydmyg hækleblog som min, skulle bringe så meget med sig. Det er sjovt, det er spændende, og det giver mig lyst til at fortsætte.

Min hækling er til gengæld gået lidt i hi, men jeg har alligevel fået lagt lidt forskellige ting på bloggen, hvis du ligesom mig mangler inspiration til nye projekter.

AnnasGrydelapper_MoensterbryderVersion 2

Bedre sent end aldrig…

…billederne fra den royale strikke-hækle-aften på Royal Smushi Café var forsvundet for en stund, men nu er de alligevel dukket op, og jeg har lyst til at vise dem frem.

 

Det var en stemningsfyldt aften med smukke kvinder, pastelfarvede garnnøgler, champagne og royale lagkager.

Moensterbryder_Royal9

Lo, ejeren af Royal Smushi Café, lagde grunden for en aften med gode grin og dybe snakke ved at byde velkommen med anekdoter om Chistian d. 4.’s hækletøj, og om havfruehalens indflytning på caféen.

 

Tak til alle jer der kom, fordi I gjorde aftenen helt eventyrlig. Og til jer, der ikke kunne være med – lad os gentage succesen en anden gang.

Og da havfruehalen blev japansk

” おまけに、かぎ針編みをはじめてから、夜もずっとよく眠れるようになったとのこと。ただただ編むという繰り返しの行為が、瞑想する時にマントラを何度も唱える行為と似ているからかも、とマリアさんは言います。”

Japansk? Nej, det er heller ikke min stærke side. Men nu hvor jeg faktisk har kigget lidt på tegnene, så er jeg gået hen og blevet helt fascineret af deres æstetik. Måske er det fordi, man ikke kender betydningen bag, men wow, hvor er de smukke i alt deres enkelthed.

Det er måske svært at se koblingen mellem det japanske og hæklingen, men det hele handler om, at den søde japanske journalist Yayoi Ohsawa fik lyst til at skrive en artikel til det japanske magasin Mylohas om den nye nordiske hækletrend. Hun havde set artiklen med mig i Berlingske, og nu ville hun gerne skrive om det afstressende ved hobbyen og om den eventyrlige havfruehale. Så det gjorde hun, og artiklen er klart værd at læse, for hun har nogle rigtige fine tanker om hæklingen – i hvert fald i følge Google Translates oversættelse.

Skærmbillede 2017-04-29 kl. 13.29.06

Artiklen kan læses her – og man kan jo altid gå via Google translate, hvis man nu heller ikke er superstærk i japansk.

Det er desværre ikke meget jeg har fået hæklet på det seneste, for min tid er fløjet afsted med nye jobs og masser eksamensforberedelse. Til gengæld bød påsken på en vidunderlig skiferie i det norske, og der fandt jeg anledningen til at indvie en halskrave fra i vinters. Du kan tage et kig på den eller på mine lune forårsfutter ved at klikke på billederne her:
MoensterbryderHalskrave_03MoensterbrydersFutter8 kopi

Invitation til bal på slottet

Ærede hæklere i det hele kongerige. Jeg er midt i et eventyr. Et eventyr af garn og inspiration, spænding og søde mennesker, og nu kan jeg endelig invitere dig med.17425904_1258686290874543_8014819591824747435_nTirsdag d. 28. marts åbner Royal Smushi Café dørene for en aften i garnets tegn. Det bliver en aften, hvor vi skal ære det gamle håndværk. En aften, hvor vi skal dele hækletips, diskutere garnkvaliteter, drikke champagne og spise kage.

Det hele starter kl 19.30, og ejeren Lo Østergaard vil byde velkommen med et par skøre fortællinger om royale nørklerier kl 20.00.

Tag dine venner i hånden, hvad end de strikker, hækler eller drømmer om at lære det. Pak garn og nøgler og forbered dig på en hyggelig aften.

Find din indre prinsesse frem og klik her for at tilmelde dig begivenheden på Facebook.

Jeg glæder mig til at se dig.

Da havfruehalen blev royal

DSC_0681

Bag Storkespringvandet på Amagertorv ligger en lille oase, hvor fuglene kvidrer, og hvor storbyens stress forsvinder til fordel for duften af søde kager. Der er pastelfarvede vægge, enorme lysekroner, japanske masker og blomster på bordene.

DSC_2748

I en af de lyserøde sofaer sidder caféens ejer Lo Østergaard. Hun har set mine hæklerier i Berlingske, og hun har spurgt, om jeg har lyst til at udstille min famøse hale i Royal Smushi Cafés fem meter høje vindue.

Jeg dansede en lille dans rundt i min stue, da jeg læste beskeden fra hende et par uger tidligere, for jeg ville rigtig gerne udstille mine ting i hendes eventyrlige café.

Vi brugte en eftermiddag på at gøre det hele klar. Lo havde købt den fineste mannequindukke, som vi klædte på i min lyseblå havfruehale. Den allerførste hale jeg hæklede tilbage i 2015.

Lo pyntede den smukke havfrue med perler, mens jeg hæklede tang til hendes hår, og designede en bikinitop af muslingeskaller, så hun kunne forblive jomfruelig med sit lange lyse hår.

Jeg hæklede pastelfarvede gopler, der kunne holde hende med selskab, og vi pyntede hende med glitter.

DSC_2725

Jeg kunne næsten ikke stoppe med at smile, da jeg satte mig op på min cykel den dag og kørte gennem København hjem fra caféen.

I dag sidder hun i caféens fem meter høje vindue og byder de kaffetørstige gæster velkommen. Hun er allerede foreviget på et utal af smartphones, og jeg bliver helt varm indeni, når jeg tænker på, hvordan min hækling har bragt mig vidt omkring – fra Berlingske til Amagertorv.

DSC_0674

Heldigvis er eventyret ikke slut endnu. Lo og jeg har nemlig flere overraskelser i ærmet. Jeg kan afsløre, at du inviteres til bal på slottet tirsdag d. 28. marts kl 19.30, så pak hækletøjet og sæt et stort kryds i kalenderen…

Berlingske knytter bånd mellem det klassiske håndværk og det moderne liv

DSC_2620.jpg

Jeg rejste mig midt i min morgenmad i dag. Jeg havde anrettet en portion yoghurt og sat mig til bords, men jeg spiste den ikke. Jeg rejste mig. Greb min regnjakke og min pung og cyklede mod Bilkas kiosk. Jeg var så nysgerrig efter at se dagens Berlingske.

For nogle uger siden fik jeg en besked på min blog fra journalisten Alexandra Justice. Hun ville gerne skrive en artikel om, at flere og flere unge hækler, og hun spurgte, om jeg havde lyst til at være case. Jeg var ikke et sekund i tvivl. Jeg ville gerne være case. Ikke så meget fordi jeg gerne ville i bladet, men fordi jeg synes, det er vigtigt at slå et slag for gamle håndværk.

Jeg synes det er vigtigt, at vi forstår og husker, hvordan ting bliver til. Jeg synes det er vigtigt, at vi bevarer en forståelse for, hvordan stoffer konstrueres, så tøj ikke bare er noget vi køber og smider ud et par uger efter.

dsc_2621-1

Det er en uges tid siden Alexandra Justice og fotografen Thomas Lekfeldt besøgte mig i min lejlighed en onsdag formiddag inden jeg skulle til undervisning i statistik. De slog sig ned ved mit spisebord og drak en kop kaffe med mig inden det store fotoshoot gik i gang. De var her i to timer, hvor jeg som en anden hundehvalp slæbte alt mit legetøj frem fra gemmerne. Min stue druknede i garn, hæklerier, bøger og nåle – og det hele blev fotograferet.

I dag kunne jeg så cykle til Bilka i regnvejret og hente Berlingske. Jeg kunne næsten ikke stoppe med at smile, da jeg stod der i kiosken og åbnede bladet. Det var mig der havde hæklet forsiden.

Jeg synes, at det er blevet en smuk artikel med et fantastisk samspil mellem tekst og billeder. Teksten portrætterer det meditative ved sådan en hobby, og billederne forener det traditionelle håndværk med det moderne liv. Det er blevet en vigtig artikel, ikke bare for mig, men for alle os, der hækler, broderer, syer, knytter …

Hvis du ikke selv har mod på at trodse regnvejret og hente avisen, så kan artiklen læses  her: http://www.b.dk/mode/unge-haekler-sig-til-indre-ro

dsc_2622

Fordi indpakning er prikken over i’et

Indpakningen er for mig halvdelen af en gave. Der er noget lækkert ved overraskelsen, men også ved følelsen af at få noget nyt. Derfor er det vigtigt for mig, at modtageren af mine gaver får samme følelse uanset om gaven er købt eller hjemmelavet.

Det er vigtigt, at gaven føles eksklusiv, men på den anden side er det også fjollet at bruge mange penge på indpakningspapir og gavebånd, hvis det alligevel ender i skraldespanden. Derfor går jeg ind for genbrug.

Den fine hvide hue har jeg hæklet til en skøn dreng, der hedder Rami. Den er hæklet i fastmasker, men R’et er lavet med bobler og ribben er hæklet med reliefstangmasker. Huen pakkede jeg ind i en hvid æske fra Summerbird, der engang havde været chokolade i.

Den hæklede tehætte i sort rib var en gave til en sød veninde. Tehætten fik et hjemme-printet bælte på, og sammen med noget lækkert te og en god bog dannede det rammen om en forkælelsesgave. De tre dele satte jeg ned i en gammel badeværelseshylde og pakkede det hele ind i cellofan.

Alle de fine silkebånd stammer fra gaver jeg selv har modtaget gennem tiden.

Én ting er dog indpakning med bånd og papir, noget andet er, hvordan man får selve det hæklede produkt til at føles professionelt. Et godt skridt på vejen er et mavebælte, som det jeg her har lavet til min havfruehale. På bæltet kan der stå hvad det er, hvad garnet er lavet af, og hvordan man vasker det.

MoensterbrydersLapper3 MoensterbrydersLapper6 MoensterbrydersLapper5

Jeg printer selv mine bælter, og så klistrer jeg dem på et bånd af papir.

Hvis du mangler bælter til dine produkter, så har jeg lavet nogle her, som er helt klar til udprintning. Det ene sæt åbner i et word-dokument hvor du kan tilføje produkt, garntype grader det skal vaskes ved og dit navn. Det andet sæt åbner i et PDF-dokument og er klar til print med det samme.

Klik på de banderoler du gerne vil have for at downloade dem som enten PDF- eller worddokument:

MoensterbrydersBanderoler MoensterbrydersBanderoler

Rigtig god fornøjelse.

Og hvis du ikke lige står og skal pakke gaver ind, så kan du tage et kig på et af mine seneste projekter:

MoensterbrydersLapper3 MoensterbrydersTehætte2MoensterbrydersGraaHale9 MoensterbrydersOlaf1MoensterbrydersTrøje16 MoensterbrydersComputerCover3

Et hav af havfruehaler

Da jeg i efteråret hæklede en havfruehale til mig selv, havde jeg slet ikke forestillet mig, at det ville inspirere så mange til at gøre det samme. I løbet af fire måneder havde min havfruehale haft over 20.000 besøgende og det resulterede selvfølgelig også i en masse flotte haler. Jeg har fået æren af at vise jer et lille udpluk her, for I er virkelig mange der har været seje til at lege med både garntyper og farver:

image.jpeg

image1(2)

MoensterbrydersHaler16

Derudover kan du se mine børnehaler her og min grå voksenhale her.

Giv gerne lyd, hvis din hale mangler i galleriet.

Jeg har fået masser mails og beskeder med spørgsmål og kommentarer til halen de seneste måneder, men den har også fanget de bredere mediers interesse. Hendes Verden kom først og deres Facebookopslag gik viralt med over 2300 delinger og 1600 kommentarer. Siden kom også Berlingske og det norske kvindemagasin KK. Begge medier spurgte hvorfor jeg havde lavet halen, og hvorfor jeg troede, at den var blevet så populær. Jeg svarede, at jeg godt kan lide ting som opfordrer voksne til leg, og så synes jeg, at havfruehalen har en sjov kontrast. Havfruer forbindes med noget skønt, yndefuldt og feminint, og det er ikke ligefrem de ord jeg ville bruge til at beskrive en aften på sofaen foran fjernsynet ..

Senest valgte også DR at linke til min hale i en artikel om havfruer, og så har den tyske strickcafe valgt at hækle en kleine meerjungfrau til en 7-årig.

MoensterbrydersHavfruehaleIHendesVerden

Som du måske har lagt mærke til, så er det her mit første rigtige “blogindlæg”. På forsiden finder du en oversigt over alle mine projekter, men her på “bloggen” vil jeg skrive om alt muligt andet indenfor hækling, når jeg synes det er relevant. Og hvis du er en af dem som har valgt at følge moensterbryder.wordpress.com, så vil du modtage en e-mail hver gang jeg skriver noget nyt. Med hensyn til projekterne, så har jeg for nylig hæklet et computersleeve, og i går blev jeg færdig med en superlækker trøje som jeg lægger op, så snart den har været på photoshoot i weekenden. Jeg håber, at I har lyst til at kigge med.