En havfruehale

MoensterbrydersHavfruehale14

Design: Maria Buck Jensen
Fotos: Kasper Steen Nørgaard

De seneste måneder har de amerikanske hæklesider vrimlet med havefruehaler til børn og babyer, – og jeg vil godt indrømme, at jeg blev lidt misundelig. Hvorfor var varme, hyggelige og bløde havfruehaler forbeholdt børn? Jeg ville også gerne drømme mig væk i en havfruehale på sofaen i de kolde måneder, så jeg hæklede mig sådan en, og det er det bedste jeg nogensinde har lavet til mig selv. Jeg elsker den.

Som du måske ved, så hækler jeg ikke efter opskrifter, for jeg gider ikke koncentrere mig om tekst, når jeg hækler foran fjernsynet. Derfor skriver jeg heller ikke opskrifter, men jeg tegner gerne diagrammer, og jeg knytter også gerne et par ord til dem. Måske du har lyst til at prøve at lave halen efter? Skulle du vælge at følge mine diagrammer, så vil jeg rigtig gerne se dit resultat, og vælger du at vise den frem på Facebook eller evt. din blog, så må du meget gerne henvise til mig.

MoensterbrydersHavfruehale8

Værd at vide:

  • Havfruehalen er hæklet med nål nr. 6
  • Jeg har brugt ca. 750 gram (næsten 6 nøgler a 150 gr.) Bumbo acrylgarn med en løbelængde på 525 m. pr. 150 gram og farve nr. 22. (Laves halen til et lille barn, kan man nøjes med to nøgler, 300 gram, og laves halen til et lidt større barn, så kan man nøjes med fire nøgler, 600 gram)
  • Garnet er lagt dobbelt

MoensterbrydersHavfruehale10

Havfruehalens rækkefølge:

Havfruehalen er hæklet ud i et, så der er ingen sammensyning. Den hækles nedefra og op, med start midt i finnen. Som vist her på tegningen, så hækles først finnens ene side, så hækles rundt om denne tilbage til midten, og så hækles finnes anden side spejlvendt. Derefter hækles selve halen i spiral fra finnen og op.

 

MoensterbrydersHavfruehale

 

Først en hæklet finne

Finnen er lavet af stangmasker hæklet i bagerste led.

  • Start med 23 luftmasker + to der udgør den første stangmaske
  • Hækl herefter tre rækker stangmasker i bagerste led og udvid med én stangmaske hver gang du ender i højre side.
  • Fra 4. række afsluttes med fem fastmasker i bagerste led i venstre side og en udvidelse i højre side.
  • I 19. (og sidste) række laves 16 stangmasker i bagerste led, hvorefter rækken færdiggøres med fastmasker i bagerste led.
  • Den ene halvdel af finnen er nu færdig og du fortsætter med at hækle en fastmaske i hver anden række, så du laver elleve fastmasker og ender tilbage ved midten, som pilene på det andet diagram herunder viser.
  • Derefter laver du 23 stangmasker i luftmaskekæden du startede med.
  • Herefter hækles den modsatte finne, altså følg diagrammet igen, men spejlvendt.
  • I 19. række ender du ved finnens spids, hvor du klipper garnet og hæfter enden.

MoensterbrydersHavfruehale1IMG_4850 MoensterbrydersHavfruehale9MoensterbrydersHavfruehale2

 

Selve halen

Når du har hæklet halefinnen, så fortsætter du med at hækle selve halen direkte på.

  • Du starter på midten af finnen, der hvor fastmaskerne fra første del af finnen slutter, og så begynder du at hækle fastmasker i spiral. Første runde hækles i maskernes forreste maskeled, og når du kommer til enden af rækken, så vender du og hækler videre i det led, som før var bagerst, men som nu er forrest. På den måde får du skabt en skål.

    (Jeg får rigtig mange spørgsmål til den her del, og jeg ved ikke, hvordan jeg forklarer det med ord, så hvis du ved, hvordan man forklarer det bedst og mest korrekt, så vil jeg meget gerne høre fra dig! 🙂 )

    Jeg har forsøgt at illustrere det ved en tegning:

  • MoensterbrydersHavfrue
  • Jeg har hæklet fire rækker fastmasker, hvorefter jeg er begyndt på selve halens mønster.
  • Mønsteret består V’er, som udgøres af: *en stangmaske, en luftmaske, en stangmaske*. I første runde hækles V’erne i hver anden fastmaske, hvorefter de hækles i luftmasken i V’et under.
  • Mønsteret hækles i spiral, og du har 24 gentagelser af mønsteret på de først 12 runder.

MoensterbrydersHavfruehale4

MoensterbrydersHavfruehale13

Udvidelser

  • I 13. runde udvides mønsteret med et ekstra V mellem det sjette og syvende V både på forsiden og på bagsiden – se diagrammet herover.
  • I 31. runde udvides yderligere med et V på hver siden af det V, som du udvidede med i 13. runde, både på forsiden og på bagsiden – se diagrammet herover.
  • I 37. runde udvides i siderne, og tæller du fra midter-V’et udvides med et V mellem 7. og 8. V.
  • Herunder har jeg indtegnet, i hvilke runder jeg valgt at udvide, men det er ikke så vigtigt, hvornår det sker. Du kan jo prøve den på undervejs. Det er vigtigt at huske, at rækken af udvidelser tegnet i midten, både sker på forsiden og på bagsiden.
  • V-mønsteret gentages i 111 runder, og halen afsluttes med fem runder fastmasker.

MoensterbrydersHavfruehale3

MoensterbrydersHavfruehale6

Gider du heller ikke at hækle fra en skærm? Så klik her for at hente opskriften som PDF – så er den nemlig lige til at printe.

Hvis du har hæklet din egen havfruehale, så håber jeg, at du kommer til at nyde den lige så meget som jeg gør. Og skulle du finde på at følge mine diagrammer, så giv gerne lyd – send mig en kommentar eller henvis til min side.

Rigtig mange har allerede hæklet halen, og hvis du mangler inspiration til farver eller garnvalg, så kan du se et galleri af haler her.

God fornøjelse.

MoensterbrydersHavfruehale3

148 thoughts on “En havfruehale

  1. Hej Maria
    Jeg kunne godt tænke mig, at lave sådan et tæppe til min store lillebror. Men jeg er i tvivl om den vil være stor nok til ham, så hvordan er den i størrelse?
    Mange hilser Kira

    Like

    1. Hej Kira. Den er lavet i voksenstørrelse, men du kan let gøre den endnu større ved at begynde udvidelserne tidligere end jeg har gjort, og ved at hækle den længere 🙂
      Selve halefinnens størrelse behøver du ikke ændre på.
      Dbh Maria

      Like

  2. HEJ Maria
    Er ved at være klar med to haler til oldebørnene, og er spurgt om jeg vil lave en til min venindes oldebarn på to år, Har du et mønster på mindre hale ?
    Hilsen Inge

    Like

  3. Hej Maria.

    Jeg er gået igang med at hækle dit skønne havfruetæppe – men jeg er gået i stå! 😔

    Det er lykkedes mig at hækle den første halvdel af finnen..
    Men så skriver du at man skal lave 23 stangmasker i luftmaskekæden man startede med.. og derefter følge diagrammet igen.. er dog i tvivl om de 23 stangmasker er 1.række på den nye finne eller om man først skal starte med 1.række EFTER de 23 stangmasker.. og derudover har jeg svært ved at se hvordan jeg skal spejlvende diagrammet 🙂 jeg kunne godt have brugt et separat diagram for 2. Del af finnen.

    Håber min formulering er forstående nok.

    Mvh. Sandra

    Like

    1. Hej Sandra. Dejligt, at du er gået i gang med havfruehalen – ærgerligt, at du er gået i stå..

      De 23 stangmasker er netop første række på den anden side af finnen.

      Der kan godt gå lidt tid før jeg får svaret på kommentarer, da jeg både har arbejde og studie ved siden af. Det er jo ærgerligt, når man sidder og har brug for hjælp til sit projekt. Derfor kan jeg varmt anbefale at stille spørgsmål i nogen af Facebooks store hæklegrupper, som f.eks. “Hækle, hækle, hækle og andre hæklerier”. De er fyldte med søde og dygtige hæklere, der er lynhurtige til at hjælpe én videre.

      Rigtig god hæklelyst 🙂
      Varme hilsner fra Maria

      Like

  4. Hejsa Maria 😊Hvordan har du fået flere V’er i række 36 end i række 32? Jeg har 30 V’er, men det ser ud til, at der er 34? På forhånd tak Nina

    Like

  5. Hej Maria

    Jeg kan simpelhen ikke finde ud af at lave modsatte side af finnen er det muligt at ud kan lave en diagram over den anden side bare de 5-6 første rækker??
    Du må gerne sende den på jyllandspigen@gmail.com

    Hilsen Louise

    Like

  6. Hej Maria. Har lige læst artiklen om dig i Berlingske og blev meget inspireret. Jeg har aldrig prøvet at hækle efter en opskrift og kender vist heller forskel på de forskellige typer masker. Men nu vil jeg gøre et forsøg på at lære at hækle, for det lyder simpelthen så hyggeligt. Inge

    Like

  7. Hej, jeg er lige blevet færdig med et til min datter – og er så lykkelig over det lykkeds.. Har du en ide til hvordan man kan gøre sådan at det passer til en baby?
    Hilsen Malene

    Like

    1. Hej Malene. Hvor lyder det dejligt, at du fik hæklet en hale til din datter 🙂
      Ja, hvis du skal lave den til en baby, kan du følge helt samme princip, men bare lave den mindre.
      Du kan f.eks. starte med at slå halv så mange lm op til halefinnen, og kun lave den halvt så bred. Så længe de to sider er ens, så kan du jo selv bestemme størrelsen 🙂
      Ovenpå finnen kan du igen begynde at hækle i spiral og lave et par udtag, så du synes størrelsen passer..
      Jeg håber, at det lykkes.
      Bedste hilsner fra Maria

      Like

  8. Hej Maria
    Er i gang med nr.2 hale og den første blev fin i Str . Er dog i tvivl om hvor meget jeg skal tage ud på denne . Den skal passe en pige i kørestol . 70 i længden er jeg med på . Men i bredden ? Hun sidder med benene i cirkel udafog kan ikke samle sine knæ . Hvor bred skal jeg lave den så ? Den skal være 40 cm ved anklerne det har jeg nu . Og 87 cm ved livet . Håber du forstår ? Hvor bred er din i toppen ? Kh Linda Friis

    Like

  9. Hej, jeg er i tvivl om hvordan jeg starter på selve skålen til halen, selve det nederste har jeg hæklet, men du skriver at når man når række 19 bryder man garnet og hæfter ende, hvad med de 11 masker i hveranden som på første del af finnen, skal man ikke lave dem, ellers ser den ene side slap ud?
    Glæder mig til at forære mir barnebarn denne havfruehale, da den er supersød.
    Vh Dorte

    Like

    1. Hej Dorte. Når du starter skålen, så starter du netop midt på finnen og starter med at lave de 11 masker i hveranden, ligesom du gjorde på første halvdel. Efter at have lavet de 11 masker, så begynder du på skålen ved kun at hækle i det ene maskeled.
      Jeg håber, at det giver mening. Rigtig god hæklelyst 🙂 Dbh Maria

      Like

  10. Hej.
    Tak for denne opskrift. Halen er super nem at lave. Der hvor opskriften er lidt svær, er på overgangen til “kroppen”, og jeg tænker det er fordi du ikke fortæller, hvor man skal finde de resterende 11 fastmasker. Man har jo 11 fra den ene side, men skal lige finde ud af at lave 11 på den anden side også.
    Efterårshilsner fra Anne

    Like

  11. Hej Maria
    Jeg vil gerne hækle en hale til en pige på 5 år. Jeg er nybegynder i hækling. Så hvor mange masker skal man starte med i hale finne, og hvordan med udtagningen. På forhånd tak😊
    Fra Kirsten

    Like

  12. Sikke en flot og overskuelig opskrift! Er helt vildt med den!
    Blev dog fovirret over, at du vender stangmaskerne med 2 luftmasker. Er det med vilje? De plejer jo at vendes med 3 luftmasker. Eller et det halve stangmasker du hækler (som vendes med 2 lm)
    På forhånd tak for svaret!

    Like

    1. Hej Stephanie. Tak for de søde ord. Om man vender med to eller tre luftmasker afhænger måske af, hvor stramt man hækler og hvor meget garnet giver sig? Jeg synes i hvert fald, at jeg får en pænere “stram” kant, når jeg vender med to luftmasser, mens jeg får en mere hullet kant med tre. 🙂
      Det handler nok bare om at se, hvad man synes giver det pæneste resultat. 🙂
      Dbh Maria

      Like

  13. Hej.
    Jeg er igang med mit første tæppe, men er gået lidt i stå. Har lavet finnen og har også styr på hvordan man starter på tæppet. Men kan ikke få antallet af masker til at passe. Der er 11 masker på hver halvdel af finnen, men på diagrammet er der så vidt jeg kan tælle 24 og ikke 22?
    Jeg vil gerne have styr på det da jeg er bange for at udtagningerne ellers ikke kommer til at passe længere oppe i tæppet.
    Hilsen Signe

    Like

    1. Hej Signe. Jeg kan godt se, hvad du mener, men jeg kan ikke lige se, hvorfor det er sådan. Måske har jeg lavet en fejl der, og jeg beklager, hvis det er sådan det hænger sammen. Det jeg dog kan sige er, at hvis du har et lige antal, så burde det komme til at passe helt fint med udtagningerne. Fortsat god hæklelyst. 🙂 Dbh Maria

      Like

Skriv en kommentar