Et par grydelapper

Et par grydelapper

Et par grydelapper

For nylig opdagede jeg, at mine svigerforældre manglede et par nye grydelapper – og grydelapper er jo den perfekte måde at lege med mønstre på, så jeg gik straks i gang. Julen nærmede sig, og selvfølgelig skulle de have sådan et par. Jeg havde ved hæklingen af en pude forelsket mig i kurveflet-mønsteret, så det besluttede jeg mig for at lege mere med. Instruktioner til mønsteret finder du længere nede.

Værd at vide: 

  • Der skal hækles fire lapper – to i kurveflet og to i fastmasker
  • Jeg hæklede med nål nr. 5 i dobbelt bomuldsgarn fra Søstrene Grene og brugte cirka fire nøgler a 50 gram (hav seks klar, så du ikke risikerer at løbe tør)
  • Når lapperne er hæklet sys de sammen i bagerste maskeled med retsiden vendt mod hinanden.

Instruktioner til kurvefletmønsteret

Mønsteret kan varieres i en uendelighed, så det kan blive ligesom du vil have det – prøv dig frem.

Først laver du en række luftmasker i den længde som du synes grydelappen skal være. Så hækler du en række stangmasker tilbage igen. Du vender med to luftmasker.

DSC_9406 DSC_9407

Du skal nu i gang med reliefstangmaskerne og den eneste forskel på dem og almindelige stangmasker er, at du ikke laver dem i masken, men omkring selve stangen under.

For at lave en reliefstangmaske forfra skal du slå om, stikke nålen ind omkring stangen forfra og afslutte stangmasken. Dem laver du to af.

DSC_9409

 

De næste to skal laves bagfra, så slå om, og stik nålen ind omkring stangen fra bagsiden. Herfra afslutter du stangmasken og laver to af dem.

DSC_9410

 

Nu skulle det gerne se sådan ud:

DSC_9411

 

Sådan fortsætter du skiftevis med to forfra og to bagfra – husk at vende med to luftmasker.

Dette mønster består af fire rækker der gentages, hvorfor diagrammet ser sådan ud:

Kurveflet   IMG_442925448

 

I hjørnet har jeg bundet et stykke gult lædersnor som hank.

Skærmbillede 2014-12-28 kl. 12.46.43

Skulle du lade dig inspirere, så vil jeg rigtig gerne se dit bud på et par grydelapper.

 

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s