Et tæppe til terrassen

DSC_2258

Det her var mit første rigtig store tæppe og det skulle ikke bare pynte på terrassen, men også lune bare ben, når sommeraftenenerne blev kolde. Mønsteret til firkanten med den fine blomst faldt jeg over på Pinterest, og jeg forelskede mig straks. Jeg greb det billige uldgarn jeg havde købt i Rema1000, og her er hvad det blev til. Et groft, men fint terrassetæppe.

DSC_2261

Værd at vide:

  • 900 gram (18 nøgler) Mor Aase raggegarn i 80% uld og 20% nylon og en løbelængde på 90 m. pr. 50 gram.
  • Jeg brugte cirka en nøgle pr firkant, rester til sammensyning og tre nøgler til fastmaske-kanten.
  • Hæklenål str. 3,5
  • Diagrammet til den fine blomst er her under gráfico. Jeg ændrede en smule undervejs, så det passede bedst muligt til garnet. For eksempel lavede jeg yderste del af blomsterbladene i dobbelte stangmasker.
  • Jeg hæklede syv stangmaske-firkanter og otte blomsterfirkanter. Efter at have syet dem sammen hæklede jeg en kant af fastmasker.

 

DSC_2270

Vigtigt at strække

Med det her projekt oplevede jeg for første gang vigtigheden af at strække. Mine blomsterfirkanter var skæve og krøllede, da jeg var færdig med dem – men efter jeg havde vredet dem op i vand og strukket dem med nåle på tykt pap, så blev de noget så fine.

Untitled

 

Og nu er det klar til hyggelige aftener på terrassen.

DSC_2276

Advertisements

6 thoughts on “Et tæppe til terrassen

  1. Hej Maria
    Jeg er blevet helt forelsket i dit tæppe. Har du opskriften på de firkanter uden blomster? Jeg må simpelthen lave sådan et💜
    God weekend
    Marianne Hoffensetz

    Like

    1. Hej Marianne. Sikke en dejlig hilsen. Tak for den. 🙂

      Mine firkanter uden blomster er bare lavet af stangmasker. De er 46 stangmasker brede og 25 rækker høje.

      Det vigtigste er dog, at de har samme størrelse som blomsterfirkanterne, så derfor vil jeg anbefale dig at hækle et par blomster-firkanter i det garn, som du vil bruge først.
      Når du så har blomsterfirkanterne, så kan du slå en luftmaskekæde op i blomsterfirkantens bredde, og hækle rækker af stangmasker ind til du har blomsterfirkantens højde.

      For at gøre hæklearbejdet lidt sjovere for mig selv valgte jeg at hækle nogle af stangmaske-firkanterne med almindelige stangmasker, nogle med stangmasker i bagerste maskeled og nogle skiftevis i forreste og bagerste maskeled. Du kan jo overveje, om du hellere bare vil lave dem alle sammen ens.

      Jeg håber, at det giver mening – ellers må du endelig spørge løs.

      Søndagshilsner fra Maria

      Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s